Velkommen til min hjemmeside.
Jeg er din lokale folketingskandidat med fødderne solidt
plantet i det jyske landskab. Jeg har meget politisk erfaring, og jeg ved især
noget om, hvordan landets lovgivning påvirker borgere, erhvervslivs,
foreninger, kommuner og regioner. Ikke kun den konkrete beslutning om nye love
og regler, men også om hvor meget det betyder for dig og mig, hvorledes landets
styrelser og myndigheder udmønter de politiske aftaler der besluttes på
Christiansborg.
Jeg synes der er mange eksempler på, at der er brug for mere
sund fornuft i mødelokalerne på Christiansborg, og her under også et behov for
at fortælle de udførende administrative organer, hvad det kan betyde, når man
opsætter fx urealistiske tidskrav på givne beslutninger.
Jeg synes ikke det er sund fornuft, at en borgmester skal
bruge 1/3 af sin borgmester tid på at drive lobby arbejde på Christiansborg, i
ønsket om at undgå hovsa’er i politiske nye aftaler/lovgivning, der måske vil
skade eller genere borgere, erhvervsliv, foreninger. En borgmester og en
forvaltning skal gerne have flere aktører at kunne trække på, når der er brug
for indflydelse på ”Borgen”.
Jeg vil gerne være en af disse aktører. Du og det område du
bor, lever og måske arbejder i, det får den største mulighed for positiv
opmærksomhed, hvis jeg som valgt folketingsmedlem, kan varetage vores fælles interesser
og dagligdag på bedst mulige måde.
Når valget kommer, så er det vigtigt at du stemmer.
Det er mindst lige så vigtigt, at du sætter dit kryds ud for
mit navn, hvorved du stemmer personligt.
Et kryds ud for ”Preben Friis-Hauge” det giver dig mindst tre fordele:
· Du stemmer for en borgerlig ledet regering
· Du stemmer på at partiet Venstre får størst mulig indflydelse, og
· Du stemmer på at jeg skal være en del af Venstres folketingsgruppe.
Preben Friis-Hauge
22. januar 2025 23:18
Preben Friis-Hauge
20. december 2024 20:20
Preben Friis-Hauge
7. november 2024 18:05
Preben Friis-Hauge
9. oktober 2024 17:51
Preben Friis-Hauge
19. september 2024 18:06
Anders linde (Christianshavn), Arne H. Hansen (Tistrup), Peter Nielsen (Oksbøl), Ole Andreasen (Ølgod), Claus Brink (Årre),
Se alle anbefalere